Historien om Hover Collection

‘Vi laver enkle og minimalistiske kvalitetsmøbler i lige præcis de mål, du har brug for’, forklarer møbelsnedker og designer Kristoffer Kjær, der står bag Hover Collection.

Fleksibilitet og smidighed i produktionen betyder, at eksempelvis Hover Collections bænk kan fås lige fra skammelstørrelse med en længde på 62 centimeter op til 150 centimeter. Den samme smidighed er der også i produktionen af de andre møbler i kollektionen.

‘Vi har mange kunder, der er meget glade for lige netop den feature. De er selv med til at bestemme målene og derfor også slutdesignet. Har de eksempelvis en entré med et indhak på 120 centimeter, hvor de gerne vil have en bænk, så producerer vi den i det ønsket mål’, siger Kristoffer Kjær.

Den helt overordnet design-ide ved Hover Collection er, at møblerne ’svæver’. Deraf navnet Hover, der betyder at svæve på engelsk. En af dansk møbelproduktions helt store skikkelser, Peter Lassen fra Montana, har udtalt følgende om designet:

‘Hover Collection har et helt nyt udtryk. De har fat i et overordnet princip, som meget let lader sig forarbejde både funktionelt og æstetisk. Derfor kommer det til at dække en lang række funktioner og kan udbredes til en lang række møbler’, udtaler Peter Lassen, tidl. direktør og stifter af Montana.

På alle Hover Collections møbler er konstruktionen den samme. Der er ikke nogen direkte forbindelse mellem gulvet og selve siddefladen, så det ser ud som om, at den svæver over gulvet.

‘Det har den vigtige betydning, at møblet kan tåle at blive set fra mange vinkler. En stor sofa kan sagtens stå ude midt i en stue, uden at den opleves stor. I kraft af designet vil møblerne altid fremstå elegante og lette. Det lette design betyder dog ikke at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. Vi bruger rustfri stål til rammen, og det gør, at vi kan lave et let, stærkt møbel, uddyber Kristoffer Kjær.

Der har altid været stor opbakning fra den danske møbelbranche til Hover Collection.
Peter Lassen fra Montana har hjulpet Kristoffer Kjærs møbelkollektion økonomisk, ligesom Bent Krogh A/S, Kvadrat A/S og Camo leathers også har hjulpet. Og endelig har Jönsson Inventar A/S, tidligere E O Jönsson A/S, hvor Kristoffer Kjær i 2006 blev uddannet til møbelsnedker, også hjulpet.

Alle Hover Collections møbler bliver fremstillet i Danmark hos udvalgt leverandører. Hover Collection benytter sig af de nyeste teknologier inden for 3D-laserskæring i samarbejde med Quick Tube NMF Industries i Odense for at sikre et 100% ensartet resultat hver gang. Til de møbler, som skal polstres, er der et godt samarbejde med polsterafdelingen hos Bent Hansen i Aalborg, som altid leverer et kvalitetsprodukt.

Hover Collection får eg-, douglas- og ask-lameller fra Dinesen. Desuden importerer Hover Collection genbrugs-teaktræ og plantage-teaktræ fra Indonesien.

Kristoffer Kjær udviklede design-ideen sammen med arkitekt Mikael Høilund, men i dag er det Kristoffer Kjær, der designer og producerer Hover Collection-møblerne.